På denne side finder du information om rokokostilen, Stænderteatret Vaclavske Namesti og Ærkebispepaladset i Borgområdet.
Rokokoen generelt
Rokokoen opstod i Frankrig i år ca. 1725 – 1775.
Rokokoen kom som en blanding af en videreførelse og modreaktion på barokken. Forskellen mellem rokoko og barok: i barokken blev dekorationer nærmest ”sat på bygningerne” hvorimod rokokoen stilen ”skærer” man udsmykningen ud af bygningen, en anden ting er også at barokken var mere tung, og mørk i farverne, i rokokoen var der marer brug af lyse raffinerede farver. Rokoko er mere let og fin. Rokokoens stilart er meget elegant, med snirklede og asymmetriske ornamenter . Stilen blev mest udført at franske, italienske og tyske kunstnere. Rokoko er en slags senbarok. Stilartens navn kommer fra tidens fremherskende form og mønster kaldet en rocailles. En rocailles er den velkendte C-form eller S-form, der vrider bladornamentik ind og ud mellem hinanden. Barokkens rette linjer og vinkler ses ikke længere og erstattes i stedet af feminine kurver - amoralske former er de endda blevet kaldt.
Stænderteatret
Stænderteatret, eller Stavovské divadlo, er et historisk teater i Prag, og fremviser shows af tre ensembler, Opera, ballet og drama. Stænderteatret blev bygget sent i det 18. århundrede. Det blev bygget som reaktion på oplysningstiden tanke om en generel almen teatergang. Meningen var man skulle sætte nogle normer for hvordan man skulle gå i teater, med hensyn til beklædning og opførsel. Det tog ikke mere end 2 år at bygge det enorme teater, og blev fremført af Grev Nostitz. De første par år hed teatret faktisk Grev Nostitz’ teater. Det åbnede i 1783 med den tyske tragedie ”Emilia Galotti”. Bygningen er dels opført i rokoko, dels opført i nyklassicistisk stil, og er et af de få teatre i Europa der er blevet bevaret i sin tilnærmelsesvist originale stil. Over indgangen finder man teatrets motto: ”Patriae et Musis” – som betyder ”Til Fædreland og Muserne”, som skal minde folket om baggrunden for teatres opståen. Nyklassicismen kendetegnes ved enkelthed, men alligevel ved smukke former. Man forsøger lidt at skrælle pynten af, den pynt man benyttede så meget i rokokoen. Særligt ved denne stil er også monumentalitet, som bl.a. også Hitler og hans arkitekt Albert Speer var særligt interesserede i. Teatret har flere gange skiftet navn, og har blandt andet heddet både Det Kongelige Teater af Stænderne, Det tyske royale provinsielle teater og Tyl-teatret, som det hed op til 1990, inden det igen fik sit navn Stænderteatret tilbage, som følge af en 8-årig renovation.
Stænderteatret, eller Stavovské divadlo, er et historisk teater i Prag, og fremviser shows af tre ensembler, Opera, ballet og drama. Stænderteatret blev bygget sent i det 18. århundrede. Det blev bygget som reaktion på oplysningstiden tanke om en generel almen teatergang. Meningen var man skulle sætte nogle normer for hvordan man skulle gå i teater, med hensyn til beklædning og opførsel. Det tog ikke mere end 2 år at bygge det enorme teater, og blev fremført af Grev Nostitz. De første par år hed teatret faktisk Grev Nostitz’ teater. Det åbnede i 1783 med den tyske tragedie ”Emilia Galotti”. Bygningen er dels opført i rokoko, dels opført i nyklassicistisk stil, og er et af de få teatre i Europa der er blevet bevaret i sin tilnærmelsesvist originale stil. Over indgangen finder man teatrets motto: ”Patriae et Musis” – som betyder ”Til Fædreland og Muserne”, som skal minde folket om baggrunden for teatres opståen. Nyklassicismen kendetegnes ved enkelthed, men alligevel ved smukke former. Man forsøger lidt at skrælle pynten af, den pynt man benyttede så meget i rokokoen. Særligt ved denne stil er også monumentalitet, som bl.a. også Hitler og hans arkitekt Albert Speer var særligt interesserede i. Teatret har flere gange skiftet navn, og har blandt andet heddet både Det Kongelige Teater af Stænderne, Det tyske royale provinsielle teater og Tyl-teatret, som det hed op til 1990, inden det igen fik sit navn Stænderteatret tilbage, som følge af en 8-årig renovation.
Ærkepisbepaladset
Paladset er en stor bygning med fire vinger og fire gårde, og dets indre er hovedsagligt holdt i rokokostil. Ærkebispepaladset er indrettet med mange værdifulde genstande, f.eks. 9 gobeliner og portrætgallerier af Prags nuværende og tidligere ærkebiskopper.
Under tilblivelsen af et af de vigtigste altre i paladset, gjorde en ukendt maler alt for at opnå det perfekte maleri af en døende Kristus på kortet. Maleren var utilfreds med den dødsangst og smerte, som hans Kristus udstrålede. Derfor bad han en tigger stå model og bandt ham til et kors, så tiggeren ville føle smerte. Tiggeren så stadig ikke tilpas lidende ud, så maleren blev vred og dolkede tiggeren i hjertet. Endelig havde tiggeren det udtryk, som maleren ønskede, og udtrykket blev hurtigt malet ”rigtigt”. Maleriet blev smukt, men kostede to liv: Tiggerens og malerens, der efterfølgende blev gal og sprang ud fra et bjerg.
